Erhvervspraktik
En god praktik kan åbne øjne op for de mange job muligheder der findes. Måske er der flere, end du lige regner med. Så derfor kan du bruge denne oversigt klik her Muligheder på arbejdspladsen
Du bliver en del af en arbejdsplads og får lov til at opleve et job indefra.
Hvordan passer jobbet på dig og dine tanker om job og uddannelse?
Brug dine erfaringer fra din erhvervspraktik til dine overvejelser om uddannelsesvalg.
Du skal som hovedregel selv finde din erhvervspraktikplads, men du er naturligvis velkommen til at søge råd og vejledning hos din UU-vejleder.
Forslag til forberedelse
Det kan være en god idé:
- at lave en liste over de jobs du gerne vil afprøve
- besøg virksomheder/forretninger i nærheden af hvor du bor
- at ringe og lave en aftale om at komme forbi til en snak
- søg eller spørg dig for i dit eget netværk fx dine forældre eller andre som du kender.
Du skal udfylde formularen til erhvervspraktik som du kan få udleveret ved din UU Vejleder på din skole.
En bestemt uge på året
Din skole har valgt en bestemt uge, hvor du kan komme i erhvervspraktik, så spørg din klasselærer eller UU Vejleder, hvornår det er.