Vejledning i 8. klasse

I 8. klasse bliver du introduceret til uddannelsessystemet, så du kan vælge den rigtige uddannelse efter 9. klasse

I 8. klasse skal du begynde at gøre dig tanker om dit uddannelsesønske efter 9. klasse. Du introduceres til uddannelsessystemet gennem introduktionskurser på ungdomsuddannelserne og den elektroniske uddannelsesportal UddannelsesGuiden. På UG kan du og dine forældre finde alle oplysninger om uddannelser og få svar på mange spørgsmål.

Hvad er Uddannelses- og erhvervsvejledning:

På 8., 9. og 10. årgang vil i som forældre og elever, der er tilknyttet kommunale grundskoler eller fri- og privatskoler i Tønder kommune, møde Ungdommens Uddannelsesvejledning ved forældremødet første gang på 8. årgang.

Her vil UU bl.a. præsentere årsplanen for de vejledningsaktiviteter, der er på årgangen.

I vil kunne læse yderligere i Kommunernes Landsforeningens guide, der indeholder fem perspektiver på, hvad uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne kan tilbyde. Hent vejledningen her: https://www.kl.dk/media/mo0jhckq/vejledning-i-virkeligheden.pdf

Forældreinddragelse i vejledningen

Alle undersøgelser viser, at forældrene er de absolut vigtigste rollemodeller og rådgivere, når unge skal vælge uddannelse. Derfor har samarbejdet mellem forældre, den unge og vejleder også stor betydning. Måske vil man som forælder gerne indhente mere viden om uddannelsesmuligheder, eller måske har man brug for en snak om, hvordan man kan støtte sit barn i de kommende valgprocesser.

Her kan du hente inspiration til hvordan du kan støtte dit barn i uddannelsesvalget, adgangskrav og tilmelding i optagelse.dk https://www.ug.dk/6til10klasse/tilforaeldre

Se også oplæg om uddannelsesvalg til forældre https://www.ug.dk/artikel/faa-nye-oejne-paa-dit-barns-uddannelsesvalg

Se videoen med Rie Thomsen som er mor til tre og professor MSO i uddannelsesvejledning. I videoen giver hun gode råd til, hvordan du som forælder forholder dig åben, nysgerrig og støttende, når dit barn skal vælge ungdomsuddannelse.

Når du er åben som forælder, så tager du imod de forslag og overvejelser, dit barn kommer med. Prøv at lade være med at gøre nogle begrundelser forkerte. Undersøg i stedet begrundelserne sammen med dit barn og accepter også, at deres begrundelser kan skifte fra uge til uge, siger hun.

Lyt til flere gode råd fra Rie Thomsen i Podcasts: Samtaler om uddannelse for forældre

Karrierelæring – Se video om hvordan forældre, lærere og forvaltningen kan hjælpe den unges karrierelæring