Sådan tilmelder du dig

Ansøgningen til 10.klasse, efterskole eller ungdomsuddannelse foretages via optagelse.dk

Der åbnes for ansøgning den 15. januar med ansøgningsfrist den 1. marts kl. 12.00.

Der ansøges til ungdomsuddannelser, 10. klasse eller andre aktiviteter der begynder til august.

Som elev i 9. – 10. klasse logger du ind på optagelse.dk med MitID.

En (eller begge) forælder/værge skal underskrive din ansøgning digitalt med deres MitID.

Du skal også udfylde ansøgningen på optagelse.dk, hvis du har planer om at skulle arbejde, eller hvis du har meldt dig til en efterskole efter sommerferien. Alle unge i 9. eller 10. klasse skal fortælle, hvad de har af planer efter sommerferien via www.optagelse.dk

Se vejledning til hvis du søger en 10. klasse her

Se vejledning til hvis du søger en erhvervsuddannelse her

Se vejledning til hvis du søger en gymnasial uddannelse her

Se vejledning til hvis du søger FGU, STU og andre aktiviteter som arbejde og udlandsophold her

Du skal være opmærksom på at når du søger enten FGU eller stu, så skal du samtidig lave en aftale med din lokale UU-vejleder. Da der til begge uddannelser skal laves en målgruppevurdering.

Søger du ”Andet”, det kan være du skal til udlandet, ud at sejle, arbejde eller noget helt fjerde så skal du også omkring din UU vejleder, så vejlederen ved, hvilke planer du har og i sammen kan udfylde en KUI plan.

Hvis ikke du går i grundskolen længere, logger du også ind på optagelse.dk med dit MitID. 

Hvis du er under 18 år, skal ansøgningen underskrives digitalt af en forælder/værge.

Her link til optagelse.dk

Her Link til spørgsmål og svar i optagelse.dk

Mangler du dit afgangsbevis fra folkeskolen?

I Min Kompetencemappe kan du se dine digitale uddannelsesbeviser.  klik her. Du kan se følgende digitale beviser:

• Grundskole fra oktober 2017 og frem

• Gymnasiale uddannelser (stx, htx, hhx, hf) fra 1992 og frem

• Erhvervsuddannelser fra maj 2021 og frem

• FGU fra oktober 2021 og frem

• AMU fra 1990 og frem.