Vejledning i 8. klasse

I 8. klasse bliver du introduceret til uddannelsessystemet, så du kan vælge den rigtige uddannelse efter 9. klasse

I 8. klasse skal du begynde at gøre dig tanker om dit uddannelsesønske efter 9. klasse. Du introduceres til uddannelsessystemet gennem introduktionskurser på ungdomsuddannelserne og den elektroniske uddannelsesportal UddannelsesGuiden. På UddannelsesGuiden kan du og dine forældre finde alle oplysninger om uddannelser og få svar på mange spørgsmål.

Forældreinddragelse i vejledningen

Alle undersøgelser viser, at forældrene er de absolut vigtigste rollemodeller og rådgivere, når unge skal vælge uddannelse. Derfor har samarbejdet mellem forældre, den unge og vejleder også stor betydning. Måske vil man som forælder gerne indhente mere viden om uddannelsesmuligheder, eller måske har man brug for en snak om, hvordan man kan støtte sit barn i de kommende valgprocesser.

Her kan du hente inspiration til hvordan du kan støtte dit barn i uddannelsevalget, adgangskrav og tilmelding i optagelse.dk og forskellige webinar.

https://www.ug.dk/6til10klasse/tilforaeldre