Sådan tilmelder du dig

Ansøgningen til 10.klasse, efterskole eller ungdomsuddannelse foretages via optagelse.dk

I 2024 åbnes for ansøgning den 15. januar med ansøgningsfrist den 1. marts.

Der ansøges til ungdomsuddannelser, 10. klasse eller andre aktiviteter der begynder til august 2024.

Som elev i 9. – 10. klasse logger du ind på optagelse.dk med MitID.

En (eller begge) forælder/værge skal underskrive din ansøgning digitalt med deres MitID.

Du skal også udfylde ansøgningen på optagelse.dk, hvis du har planer om at skulle arbejde, eller hvis du har meldt dig til en efterskole efter sommerferien. Alle unge i 9. eller 10. klasse skal fortælle, hvad de har af planer efter sommerferien.

Hvis ikke du går i grundskolen længere, logger du også ind på optagelse.dk med dit MitID. 

Hvis du er under 18 år, skal ansøgningen underskrives digitalt af en forælder/værge.

Her link til optagelse.dk

Her Link til spørgsmål og svar i optagelse.dk

 

Værktøjer til dit uddannelsesvælg

UddannelsesGuiden – Børne- og undervisningsministeriets nationale informations- og vejledningsportal

Mit UG – Mit UG byder på fire værkstøjer, der vejleder omkring valget af ungdomsuddannelse

Værktøjer til dig som forældre

Uddannelsesvalget er påvirket af dit barns egne forventninger, erfaringer og interesser, men også af dig som forælder. Du kan støtte dit barn i overvejelserne, og sammen kan I blive klogere på, hvad der er vigtigt, når der skal vælges uddannelse eller job.

UG.dk findes der masser af gode råd og videoer omkring hvordan du støtter dit barn i valg af uddannelse.

Se videoen med Rie Thomsen som er mor til tre og professor MSO i uddannelsesvejledning. I videoen giver hun gode råd til, hvordan du som forælder forholder dig åben, nysgerrig og støttende, når dit barn skal vælge ungdomsuddannelse.

Når du er åben som forælder, så tager du imod de forslag og overvejelser, dit barn kommer med. Prøv at lade være med at gøre nogle begrundelser forkerte. Undersøg i stedet begrundelserne sammen med dit barn og accepter også, at deres begrundelser kan skifte fra uge til uge, siger hun.

Lyt til flere gode råd fra Rie Thomsen i Podcasts: Samtaler om uddannelse for forældre

Karrierelæring – Se video om hvordan forældre, lærere og forvaltning kan hjælpe den unges karrierelæring